Opsætning af email konto på din iPad
Står du med din nye iPad 2 i hånden og gerne vil hurtigt igang med at bruge den, så fortvivl ikke, ipadnyheder.dk skal nok hjælpe dig. En af de første ting du skal have styr på er naturligvis opsætningen af din email. Følg beskrivelsen herunder pog du vil være oppe at køre på ingen tid.
Opsætningen af email på din iPad tager som nævnt ingen tid og du kan endda opsætte flere email-konti uanset fra hvilken internet-leverandør de måtte være. Efter opsætningen af de ønskede email-konti, kan du hurtigt og nemt åbne din email app fra home skærmen.
Følg disse trin for opsætning af email:
- Åben “Indstillinger” app’en. I “Indstillinger” kan du se og justere indstillingerne for påmindelser, lyde samt email.
- Vælg “Mail, Kontakter, Kalender” i listen. Vælg herefter “Tilføj konti”.
- Vælg hvilken type email-konto du vil opsætte – f.eks. Yahoo!, GMail … eller andre email-typer.
- Indtast nu relevant information for den email-konto du vil opsætte. Indtast dit navn, email-adressen samt password.
- Tryk på “Gem” for at afslutte opsætningen af email-konto’en. Hvis du vil tjekke email fra opsatte konto starter du blot “Mail” app’en fra din Home skærm på iPaden.
Se også denne instruktionsvideo, der viser hvor nemt det er, at konfigurere din email-konto på en iPad:
Comments are Closed