Den nye iPad – nu med Siri!
Tal til din iPad og den forstår dig! Lyder det som ønsketænkning? Det behøver det ikke at være sålænge endnu. I forbindelse med præsentationen af den nye iPad d. 7 marts (2012), præsenterede Apple, at Siri nu også findes til iPad’en.
I demonstrationen viste Apple’s Tim Cook hvordan han via en ny knap på email tastaturet kunne aktivere Siri, hvorefter an dikterede en tekst, som Siri, få sekunder efter automatisk skrev i den ellers tomme email. Det foregik naturligvis på engelsk. I denne artikel om den nye iPad kan du finde et link til selve præsentationen af den nye iPad hvor du selv kan se funktionen demonstreret.
Da Siri endnu ikke understøtter dansk, er det måske nok begrænset hvor mange danskere det vil kunne få nytte at dette. Men på den anden side, hvis du f.eks i forbindelse med dit arbejde, ofte kommunikere på engelsk, så kan funktionen vise sig at være særdeles praktisk og tidsbesparende.
Siri-funktionen på iPad’en kan aktiveres i alle de situationer hvor det indbyggede tastatur dukker frem på skærmen.
Comments are Closed