Opsætning af ny iPad – uden brug af computer
Er du den heldige nye ejer af en iPad eller en iPad mini? Så kan du garanteret ikke vente med at komme igang med at bruge den. Så læs blot videre her. Nedenfor kan du finde en gennemgang af grundlæggende trin der skal gennemføres før du kan tage din nye iPad eller iPad mini, i brug.
Opsætningen af din nye iPad kan foregå helt uden brug af en computer.
- Tryk på Hjem-knappen eller på Tænd-knappen for at starte din nye iPad. Brug “Slide-knappen” for at starte konfigureringen af iPad’en.
- Vælg sprog – formodentlig skal du vælge “Dansk” her.
- Herefter vælger du det land du befinder dig i – formodentlig “Danmark”.
- Næste skridt er at forbinde iPad’en til et Wi-Fi netværk. Her skal du bruge et password til netværket for at gennemføre dette trin.
- Nu vil du se en besked om, at din nye iPad er igang med at blive aktiveret. Dette kan tage nogle minutter.
- Når aktiveringen af din nye iPad er gennemført, vil du blive spurgt om du vil anvende “Lokaliseringstjenester”. Ved at aktivere denne funktion gør du det muligt for din iPad at bestemme din position til brug i bla. Kort-app’en, til at du finde din iPad igen – hvis den skulle blive væk/stjålet, til at Fotos-app’en kan gemme detaljer om hvor du har taget dine fotos osv. Alt i alt en rigtig praktisk funktion, som du nok ikke kan undvære. Hvis du vælger at sige nej, kan du dog altid aktivere funktionen på et senere tidspunkt.
- På den næste skærm bliver du spurgt om du vil sætte en ny iPad op, eller om du er igang med en genetablering fra en iCloud- eller en iTunes backup. Her vælger du naturligvis den første mulighed – opsætning af en ny iPad.
- I næste trin bliver du bedt om, at logge ind med et eksisterende Apple-Id, eller du har mulighed for at oprette et Apple-Id- hvis du ikke allerede har et. Dette skridt er vigtigt! Det er vigtigt fordi det er afgørende for om du kan få lov til at downloade apps, musik, e-bøger osv. Du kan dog vælge at springe det over, men det kan kun anbefales at bruge et par minutter på det, så fra starten kan komme igang med at få det fulde udbytte af din nye iPad eller iPad mini.
- Herefter bliver du bdt om, at acceptere Apple’s brugsbetingelser. Du kn vælge at læse betingelserne og acceptere dem, eller blot acceptere dem og komme hurtigt videre. Det er op til dig selv!
- I det sidste trin bliver du bedt om, at tage stilling til om du vil tillade din iPad løbende at sende oplysninger til Apple om brugsmønstre og tilstand. Selvom det er med til at Apple i princippet kan forbedre iPad’en, så kan det nok anbefales at sige nej, idet det formodentlig vil forbedre batterilevetiden samt den generelle performance for din nye iPad.
Sådan – efter gennemførelsen af disse 10 nemme trin, er du klar til at tage din nye iPad eller iPad mini, i brug. På den sidste skærm, skal du blot trykke på knappen der inviterer dig til at tage din iPad i brug. God fornøjelse!
Comments are Closed