Flere nyheder fra Apple

ipadnyheder_ios8_2Nye iPhones, opdateret styresystem samt et helt nyt produkt. Det er hvad alle mere eller mindre forventer at Apple vil præsentere for verden i løbet af efteråret. Der er i hvertfald hvad de mere og mere vedholdende rygter siger. Ifølge rygterne kan vi med stor sandsynlighed forvente:

  • En iPhone 6 (muligvis lanceres den i to størrelser)
  • iOS 8 frigives (iOS 8 blevet præsenteret i foråret og byder på tættere integration mellem mobile enheder og Apple  computere)
  • Frigivelse af Yosemite – afløseren for Maverick, der jo som nok bekendt er Apple’s styresystem til computere
  • iWatch præsenteres (Apple’s bud på en såkaldt “wearable device” – formodes at være tæt integreret til Apple’s iPhone’s)

Apple har inviteret til pressekonference d. 9 september 2014 og her forventes det med stor sandsynlighed at Apple vil præsentere nye iPhone’s – man gætter på en iPhone 6. Men det kunne lige så godt blive en iPhone Air – hvor ikke? Uanset hvad navnet end måtte blive, forventer man at denne nye iPhone vil have en større skærm end hvad vi er vant til at se på mobiltelefoner fra Apple.

ipadnyheder_yosemite

På samme pressekonference forventes det ligeledes at Apple vil annoncere den endelige frigivelse af iOS 8, der som nævnt ovenfor blev præsenteret i foråret. Samme præsentation viste en kommende tættere integration mellem iOS 8 og Apple’s computere, og det formodes derfor også at afløseren for Mavericks – Yosemite vil blive frigivet her.

Med hensyn til iWatch så er det måske nok det de fleste ser frem til med spænding. Selvom ingen reelt ved noget som helst om dette efterhånden “mystiske” produkt. Selv navnet er indtil videre rent gætteri – men dog et godt bud på hvad en kommende ur fra Apple kunne hedde. At det er et ur Apple forventes at lancere er de fleste dog enige om, idet Apple gennem det seneste år eller mere har ansat personer med kompetencer indenfor “wearable” produkter.

ipadnyheder_iphone6



Comments are Closed