Photoshop Express 2 til iPad og iPhone
Er du ejer af en iPhone kender du formodentlig allerede programmet Photoshop Express. Programmet er gratis og kan hentes fra Apple’s App Store. Photeshop Express er nu blevet opdateret til version 2 og findes både til iPad og til iPhone.
Photoshop Express til iPad og iPhone gør det muligt at foretage simple redigeringer af dine fotos direkte på din iPad eller iPhone. Imidlertid har det altid været et problem med såkaldt billedstøj på fotos taget med et mobilkamera, og det er her at nyheden i version 2 af Photoshop Express ligger.
Adobe har nu gjort det muligt at gøre noget ved denne billedstøj. Det sker hvis man via den såkaldte in-app købsfunktion køber en lille ekstra kamerapakke til 24 kr. I denne pakke ligger der bl.a det yderst effektive støjreduktionsfilter som også er kendt fra andre af Adobe’s produkter – Lightroom samt Photoshop CS5. Udover dette støjreduktionsfilter medfølger og et par andre nyttige funktioner som en selvudløserfunktion samt en auto-review funktion.
Hvis du ikke allerede har installeret Photoshop Express kan du finde et link her: Hent Photoshop Express til iPad på App Store.
Comments are Closed