iPad Air 2 – tyndere, lettere og hurtigere

ipadnyheder_ipad_air_2Efter en veloverstået pressekonference i torsdags står vi igen med hel håndfuld nyheder og lanceringer fra Apple. Som rygterne havde forudsagt lancerede Apple følgende opdateringer:

  • iPad Air 2 (tyndere, hurtigere, lettere, Touch ID, hurtigere processor)
  • iPad mini 3 (Touch ID, bedre anti-refleks belægning)
  • iMac 27” Retina (5K Retina)
  • Mac Mini (opdaterede specifikationer)
  • WatchKit SDK (Software Developer Kit til app-udviklere)
  • Yosemite (afløseren til Mavericks, kan downloades allerede nu)
  • iOS 8.1 (klar til download mandag 20/10, ApplePay – dog kun i USA)

Med hensyn til de nye iPads, så er der tale om mindre opdateringer af Apple’s eksisterende produkter. Selvom opdateringerne kan betegnes som mindre opdateringer, så er det dog for iPad Air 2’s vedkommende tale om væsentlige forbedringer, der nok kan retfærdiggøre investeringen i en ny iPad. iPad Air 2 er blevet tyndere end forgængeren, helt nøjagtigt måler iPad Air 2 6,1 millimeter i tykkelsen, hvad der ifølge Apple gør iPad Air 2 til verdens tyndeste tablet. Skærmen på iPad Air 2 er også forbedret og har nu mindre refleksion på grund af en ny og forbedret produktionsmetode.

ipadnyheder_ipad_air_2_icloud_drive

Kameraet i iPad Air 2 har fået en væsentlig opgradering, og kan blandt andet nu optage panorama-billeder, slow motion og timelapse, ligesom man kan på iPhone 5S, iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

I forbindelse med lanceringen præsenterede Apple også henholdsvis Yosemite (Mac styresystem) og iOS 8.1 (iPad og iPhone styresystem). Resultatet er en endnu tættere integration mellem de to styresystemer og dermed mellem din Mac computer og dine iOS-enheder. Og som en forlænget del af denne integration introducerede Apple også iCloud Photo Library (dog i en beta-udgave), som gør det muligt at gemme og synkronisere sine billeder i ‘skyen’, uanset hvilken Apple-enhed de er gemt på.

Apples online lagertjeneste iCloud Drive bliver nu for alvor rullet ud, og tager nu form som et reelt alternativ til Dropbox, Google Drive og One Drive. iCloud Drive kan også tilgåes fra en Windows computer, der er således intet krav om at man skal have en Mac computer, for at kunne anvende iCloud Drive.

Samtidig bliver Apples version af officepakken, iWorks gratis, og har også fået en opdatering, der gør at programmerne spiller bedre sammen med iCloud Drive.

 ipadnyheder_ipad_air_2_tyndeste_tablet

Comments are Closed