Afspil musik via AirPlay – uden AirPlay!
Har du en iPad eller en iPhone – så har du også AirPlay. Hvad er så AirPlay, spørger du måske? AirPlay er Apple smarte funktionalitet der gør dig istand til trådløst at streame video og lyd til AirPlat kompatible enheder – f.eks. højtalere, en fladskærm – måske via Apple TV. Der er jo ganske smart – men hvad nu hvis man ikke har et sæt AirPlay kompatible højtalere? Så er AirPlay jo ikke så smart alligevel! Jo, det kan nemlig sagtens lade sig gøre at udnytte AirPlay selvom du ikke har investeret i AirPlay højtalere. Læs videre nedenfor.
Alt hvad du skal bruge et blot at dine højtalere har BlueTooth funktionalitet. Det kan de enten have indbygget eller du kan tilføre denne funktionalitet via en BlueTooth dongle. Det man så gør i praksis er, at udnytte sin PC eller Mac og sender lyden via AirPlay til computeren og derfra sendes lyden vis BlueTooth videre til dine BlueTooth højtalere. Alt hvad der kræves yderligere er et lille stykke software (gratis), som gør din computer AirPlay kompatibel. Følg trin for trin vejledningen herunder for at komme igang:
- Åbn din PC eller Mac
- Download programmet AirFoil Speakers (findes både til Windows, OS X og Linux)
- Installér AirFoil Speakers
- Start programmet og lad det køre i baggrunden
- Åbn Kontrol Center på din iPad eller iPhone
- Her vil du nu kunne finde navnet på den computer hvor du har AirFoil Speakers kørende på
- Start musikafspilningen på din iPad eller iPhone og lyden vil ny strømme ud af din computer’s indbyggede højtaler
- Sidste skridt er nu at aktivere dine BlueTooth højtalere (husk at højtalerne skal parres med din computer)
- Via din computer kan du nu streame musik via AirPlay til alle mulige slags BlueTooth højtalere
Læs også om hvordan du kan få lyden fra din iPad streamet til dine gamle B&O højtalere.
Comments are Closed